Bring Your Own Device (BYOD) på Dyssegårdsskolen
Kære elever og forældre
Fra 4. klasse skal alle elever have deres egen personlige computer til brug i undervisningen.
I klassen har hvér elev et skab, hvor computeren kan opbevares og lades op, hvis de ikke tager den med hjem hver dag. Eleverne skal selv medbringe en hængelås til skabet.
Hvis en elev ikke selv har mulighed for at medbringe en PC, har skolen et antal computere til udlån (ca. til 60% af eleverne i en klasse).
Alle elever har med deres login adgang til gskoler.dk, hvor de bl.a. kan arbejde i Office 365 og gemme deres dokumenter.
Her har de også mulighed for at downloade Office-pakken til deres computer.
Det er jeres ansvar, at computerne er opladede og klar til brug i undervisningen hvér dag.
Ansvar og forsikring
Som tommelfingerregel har alle ansvar for det udstyr, de bruger – hvad enten de har lånt eller selv har medbragt udstyret. Det vil sige, at skader eller tyveri af elevernes eget it-udstyr skal søges dækket af egen husstandsforsikring.
Eleven, der låner en pc af skolen, har også selv ansvar for at passe på låneudstyret og kan gøres erstatningspligtig.
Hvordan låner man?
Man udfylder en udlånsaftale og afleverer den på kontoret.
4.klasserne får besked om, hvor og hvornår de kan få udleveret computer og strømforsyning.
(Enkelt-udlån udleveres hos IT).
Dernæst skal computeren lånes på biblioteket, ligesom en skolebog.
Computer og strømforsyning skal forsynes med et navne-mærkat (dymo eller lignende).
Der medfølger en vejledning til, hvordan eleven skal logge på 1. gang, og hvordan man downloader og installerer Office 365.
Hvis et låneapparat er defekt, skal eleven/forældre gøre følgende:
1. Udfyld nedenstående fejlmeldingsseddel med dato, navn, klasse og computernavn.
(Sedlen downloades fra skolens hjemmeside eller udleveres i PLC)
2. Skriv en fyldestgørende beskrivelse af fejlen samt, om muligt, hvordan den er opstået.
3. Fejlmeldingsseddel og computeren afleveres i ”IT-værkstedets” åbningstider i PLC
(Mandag 5.lek. kl.12.15-13.00, torsdag 5.lek. kl.12.15-13.00 og fredag 2.lek. + pause kl.9.00-10.00)
4. Elev/forældre får besked på Aula, når computeren er lavet og kan afhentes i PLC.